Hey..hvad sker der lige med den nye karaterskala???

Jeg må sige jeg har været lidt selvcenteret omkring min adgangs karakter. Og måske kommer det heller ikke til at påvirke mig, men det kommer fandme til at påvirke dem der søger ind næste år. Hvad sker der for regeringen og deres ny måde karaktererne skal gives ud fra??? Når jeg læser forskellige debatter om folks gennemsnit efter karakterreformen så har mellem 40-60% et gennemsnit på 9 eller derover vel og mærke efter 7 trins skalaen. Dvs. et gennemsnit på 9,4 efter det traditionelle gennemsnit. Er der gået noget galt i den ny omregnings tabel eller er ungdommen bare blevet dobbelt så gode i skolen. Nej de er da ej. Det er de samme lærer, de samme bøger og grundlæggende de samme fag. Hvad er det så at alle lige pludselig får et sindssygt højt gennemsnit. Jeg tror jeg kender nogle af forklaringerne. For det første er der sikkert en del forvirring omkring de nye karakterer. Det er vel fair nok for en overgangs periode, men det burde da ikke give så stor forskel. En anden forklaring er måske at en af de nye retningslinier for at give karakterer er at min 1-2 elever skal have 12 i et fag. Det vil altså sige at hvis man sidder i en klasse med en masse dovne idioter så skal man have 12 fordi man er den bedste af dem?? Hvad så med nabo klassen hvor stræberne sidder og kæmper om ordet, der er 2 der får 12 og så får resten 10 eller noget andet fordi de ikke er helt så gode som de bedste i klassen selvom de muligvis var meget bedre end hende inde i klassen ved siden af der bare får 12 fordi hun tilfældigvis er den eneste i klassen der laver sine ting. Men er det rimeligt at man skal bedømmes efter de andre elever i klassen. Hedder det sig ikke at man skal bedømmes efter havde man kan, hvad læren skønner at man vil få ved en mulig eksamen??
Okay det er fedt at eleverne får bedre gennemsnit og de kan bruges i udlandet, men hvad med alle os der fik karakterer efter 13-skalaen. Vi er bare på røven, vi bliver ofret til fordel for det nye system. ( tjaa..det ligner vist noget vi kender fra andre indgreb regeringen har stået for, lad dem der har privilegierne få flere og dem der ikke har få færre. Forstået på den måde at dem der ligger over gennemsnittet bliver trukket højre op, men dem der ligger under gennemsnittet bliver trukket længere ned, eftersom 8 og 9 er blevet trukket sammen og springet ned til syv er kæmpe stort i form af karakteren 4. Det vil sige at skellet mellem høje og lave karakterer bliver større og andelen af dem der får en gennemsnits karakter bliver meget lille.)
Ja ja jeg kan blive ved med at brokke mig. Men hvor længe skal vi blive ved med at finde os i den regering. Nævn 3 gode ting regeringen har gjort for Danmark i de snart 2 perioder den har siddet der!

Måske kan vi bare ikke ændre naturens gang, er det kapitalisme som er på vej ind i historiens største krise. Den globale opvarmning truer, og stadig har kun få politiker fået øjene op for at der sakl gøres noget. Det betyder ikke at de er´begyndt at ændre noget. Vi støtter stadig USA, fordi danmark er økonomisk afhængige af dem. Men hvorfor sætter vi ikke nogen krav?
Nej vi redder igen vores egen røv, vi støtter USA for så kan Dk's økonomi opretholdes. Hvad er der blevet af de visioner der kæmpede for at forbedre fremtiden og ikke nuet? Det hele handler om nuet, derfor er der ingen der tager fremtiden alvorligt, vi har så travlt med at opretholde vores høje leve standart at vi ikke ser konsekvenserne. Konsekvensen af at vi alle ikke kan overskue at slukke fjernsynet, at vi ikke tager cyklen til netto, at vi ønsker skattelettelser fremfor at tænke på ældre byrden som så småt kommer snigende.

Vi elsker vores familie, vores venner og folk forguder deres børn. Hvorfor er det vi ikke prøver at sikre at fremtidens børn kan leve i den verden vi selv er vokset op i? Er konvsekvenserne for uoverskuelige? Er det for svært at forstille sig? Eller vil vi måske bare miste modet hvis vi lader os overbevise af eksperterne?

Der er ingen tvivl om at det er nemmere at fortsætte som før, men hvor længe kan vi blive ved. Det er små ændringer i systemet som de nye karakterændringer der får os op af stolene fordi de pårvirker os selv. Men er det mig der hidser mig op over en lille ting eller er alle de små ændringer en stor helhed der truer vores eksistens??

Virkelighedens chok

Tjaa Filippinerne er et overstået kapitel, det var en fed tur , men det ville blive en alt for lang historie som endda jeg selv ville finde kedelig. Nårh ja Højskolen er et overstået kapitel, en endnu længere historie, måske ville jeg ikke selv finde den så kedelig, hold op en masse gode minder, men de fleste ikke involverede i historierne ville nok føle sig lidt udeforstående..

Nårh ja men jeg kom jo hjem fra højskolen søndag, en rigtig god dag, men også en ret hård dag. Jeg synes selv jeg formåede at holde føelserne tilbage, men hold op hvor betyder de mennesker meget for mig, og tror måske endnu ikke at det er gået helt op for mig at det er slut .Måske er min hjerne bare ikke nået helt derhen i nu, men der er jo også så mange bekymringer den skal igennem inden jeg behøver at indse at højskolen virkelig er slut. Der er udddannelses spørgsmålene, bolig/kollegium, ansøgningerne, øknomien, job ansøgninger og for at det ikke skulle være løgn opdagede jeg at mine chancer for at komme ind på arkitekt i KBH er relativt små. Fatter simpelthen ikke at jeg har kunne se forkert sidste sommer, men jeg var overbevist om at snittet var 9,3, men det er det så ikke, så jeg risikere at ende i århus. Tja jeg burde vel være taknemlig over at kunne komme ind på mit drømme studie...men Århus, det er jo i Jylland. Ja ja det er måske heller ikke så slemt. Hvis nu Kristina kommer ind i århus, så kunne vi blive roomates igen, men hvad hvis hun ikke gør, så kender jeg ikke et øje i Århus. Så kan jeg gå og håbe at jeg kommer ind i kbh, men det er godt nok lang tid at gå i uvidenhed, men meget kort tid til at finde en lejlighed i århus.

Tja hvis det er svært at forstå det jeg skriver.. så er det i det mindste et realistisk billed af hvad det forgår inde i mit hoved.. Men hold op hvor slå virkeligheden pludslig hårdt...