Virkelighedens chok

Tjaa Filippinerne er et overstået kapitel, det var en fed tur , men det ville blive en alt for lang historie som endda jeg selv ville finde kedelig. Nårh ja Højskolen er et overstået kapitel, en endnu længere historie, måske ville jeg ikke selv finde den så kedelig, hold op en masse gode minder, men de fleste ikke involverede i historierne ville nok føle sig lidt udeforstående..

Nårh ja men jeg kom jo hjem fra højskolen søndag, en rigtig god dag, men også en ret hård dag. Jeg synes selv jeg formåede at holde føelserne tilbage, men hold op hvor betyder de mennesker meget for mig, og tror måske endnu ikke at det er gået helt op for mig at det er slut .Måske er min hjerne bare ikke nået helt derhen i nu, men der er jo også så mange bekymringer den skal igennem inden jeg behøver at indse at højskolen virkelig er slut. Der er udddannelses spørgsmålene, bolig/kollegium, ansøgningerne, øknomien, job ansøgninger og for at det ikke skulle være løgn opdagede jeg at mine chancer for at komme ind på arkitekt i KBH er relativt små. Fatter simpelthen ikke at jeg har kunne se forkert sidste sommer, men jeg var overbevist om at snittet var 9,3, men det er det så ikke, så jeg risikere at ende i århus. Tja jeg burde vel være taknemlig over at kunne komme ind på mit drømme studie...men Århus, det er jo i Jylland. Ja ja det er måske heller ikke så slemt. Hvis nu Kristina kommer ind i århus, så kunne vi blive roomates igen, men hvad hvis hun ikke gør, så kender jeg ikke et øje i Århus. Så kan jeg gå og håbe at jeg kommer ind i kbh, men det er godt nok lang tid at gå i uvidenhed, men meget kort tid til at finde en lejlighed i århus.

Tja hvis det er svært at forstå det jeg skriver.. så er det i det mindste et realistisk billed af hvad det forgår inde i mit hoved.. Men hold op hvor slå virkeligheden pludslig hårdt...