Uhaa hvor er det hele skræmmende og overvældende. Ja jeg kom ind på drømme studiet, men alligevel har tvivlen rejst sig. Er det virkelig det jeg vil? Er det virkelig det jeg vil være bedst til?
Okay en ting er selve studiet, noget helt andet og måske mere skræmmende er de andre studerende. 2 dage til det endelige møde, det jeg har ventet på siden jeg blev færdig med gymnasiet. For selvom studiet forhåbentlig viser sig at være alt det jeg drømmer om, så kræver det også et ordentligt studie miljø. Nej der er sikker ikke noget at være nervøs for, vi har jo alle valgt samme retning så noget må vi da have til fælles og jeg har da endnu ikke været et sted jeg ikke kunne falde til. Men de første dage er bare aldrig helt nemme, hvad skal man snakke med alle disse fremmede om, forhåbentlig fremtidige venner, men man kan ikke komme ud af at på fredag når vi starter er vi 100 fremmede mennesker. Jeg er spændt, og jeg glæder mig, og på den anden side vil jeg bare have det overstået, komme over den indledende fase hvor man skal høre alles livs historier så mange gange at der ikke er nogen chance for at de hænger fast. Det hele må gå sin gang og som mine venner som startede sidste år siger, så er der ingen der kan huske ret meget fra de første dage, måske dem man snakkede med under rus turen, men det er sjældent dem man ender med at snakke mest med, når først man har fundet sig til rette.
Puha så mange bekymringer og formentlig til ingen verdens grund. Men det hjælper at få det ned på papir. Måske bare for at kunne overskue uoverskuelighederne. Måske bare for at kunne se tilbage om et halvt år og grine af hende den uvidende ”russer”.
Men det er virkelig bare så mange ting på en gang…faktisk hele tre ting på en gang - det går jo slet ikke.
1) Uddannelsen (valg af studie-retning)
2) De andre studerede
3) Lejlighed/værelse, forsikring, indkøb – alt det nye ved at flytte hjemmefra…
Ja et er uddannelsen, men vi skal også inden for den første uge vælge en af de 10 studieretninger vi helst vil følge. Måske er det mig der ikke har undersøgt det grundigt nok, men jeg føler virkelig at jeg står på bar grund. Jeg har simpelthen ingen anelse om hvilken jeg skal vælge og hvad de enkelte linjer egentlig er. Der er vist ikke andet at gøre end at kigge lidt mere på netter og ellers vente og se.
De andre studerende, ja der har jeg af naturlige grunde heller ikke rigtig nogen anelse hvem de er. Der er ikke rigtig noget at finde på nettet, intet for nye studerende og intet som jeg har adgang til for alm. studerende. Der er vist heller ikke så meget at gøre ind at vente og se.
Lejlighed og værelse, kommer lidt an på hvem der flytter fra lejlighederne, eller om Lina får den lejlighed som vi muligvis kan dele. Jeg har skrevet ansøgningerne, sendt dem og surfet nettet tyndt for muligheder men ved intet i skrivende stund. Ikke rigtig andet at gøre ind at vente og se.
Konklusion, der er trods alverdens frustration intet andet at gøre, end at vente og se….
Sofies Verden
- Sofie Hauge
- Copenhagen, Denmark
- Hey og velkommen..til et lille vindue ind i min verden. Ind til videre er jeg vist kun på beta stadiet, men fortvivl ikke jeg vil gøre alt for at det bliver en spændende og pisse flot blog..det bliver jo min blog...
Det er jo mig..
onsdag den 22. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar